Audi besøger NAG

Billede i galleri. Klik for at åbne

Projektleder Lennart Petersen fra Audi Danmark forlod for en stund sin arbejdsplads i Herlev til fordel for et oplæg for tyskholdet 1gtyf4 på NAG.
Holdet har gennem et arbejde med det tyske Wirtschaftswunder i 1950'erne bl.a. stiftet bekendtskab med den tyske bilindustri ”“ og et besøg fra Audis side var en oplagt mulighed for at komme tæt på en af Tysklands største bilproducenter.

Formålet med besøget var at give eleverne et indblik i Audis opbygning i Tyskland i 1950'erne, et indtryk i forskelle i dansk og tysk virksomhedskultur og et indblik i Audis forretningsstrategier i Danmark i dag.

Lennart Petersen, som har tyske forældre, men er opvokset i Danmark, kom på flydende tysk godt omkring alle emner. Især egne oplevelser fra et studieophold hos Audi i München var interessante, fordi den store forskel på dansk og tysk forretningskultur her blev tydeligt.

Han pointerede blandt andet, at det er vigtigt at forstå det hierarkiske og lidt mere konservative system, der stadig er tilstede i mange tyske virksomheder.

Desuden lagde han vægt på, at man altid forbereder sig grundigt til samtaler eller møder, at titler er meget vigtige i Tyskland ”“ og at virksomhedsledere har et særdeles veludbygget netværk, så gode forbindelser til ledere kan være en fordel.

 

Oplægget sluttede med Audis kampagnefilm: Vorsprung durch Technik.

Da eleverne bagefter kunne stille spørgsmål var det lige fra Audis bevidsthed om miljørigtige biler til et spørgsmål om hvilken bil Lennart Petersen selv kører ”“ ein Audi - was sonst?