Musik på NAG
Musik er et kreativt og kunstnerisk valgfag på enten A, B eller C-niveau.
Musikfaget i gymnasiet er et fag på to ben: et praktisk og et teoretisk-analytisk.
Der kræves ikke særlige forudsætninger (som fx nodekendskab eller vokal og instrumental kunnen) for at vælge musik, det kommer du til at lære en masse om.
Den praktiske del af faget er sang (evt. solo) og bandsammenspil. Her arbejder vi med det musikalske udtryk og med dine vokale/instrumentale færdigheder samt evne til at bidrage i korsang og sammenspilsgrupper.
Den teoretiske del af faget er musikanalytisk. Her kommer du til at arbejde med musiknumres form, instrumentation, groove, melodi, sound, tekstbetydning og historisk betydning (samt harmonik på A og B-niveau). På A-niveau kommer du desuden til at arbejde med at skrive stemmer (fx korstemmer, bas, guitar, trommer mm.) til rytmiske og/eller klassiske melodier.
Musik er et meget socialt og udadvendt fag og musikeleverne spiller og synger til en række faste arrangementer: Musiktur for A og B-niveau med efterfølgende koncert på skolen, korprojekter (fx med andre gymnasier), musical (hvert 2. år), musikteater (hvert 2. år), 2 julekoncerter og 1 forårskoncert, akustisk aften og bandfest. Derudover deltager musikelever typisk i musikcafeer og talentshowet Den Gyldne Esben.
Besøg fagets hjemmeside nagmusik.dk HER
I nyhedsoversigten til højre her på siden kan du se, hvad vi laver i faget på NAG
Læreplan for Musik HER
Undervisere
Bente Quorning (BQ)
Musik og Matematik
Erik Berg Olsen (EB)
Uddannelsesleder, Musik og Idræt
Sebastian Strabo Svendsen (SS)
Musik og Dansk
Thomas Løbger (TL)
Musik og Historie
Freyja Trap Vosborg (FV)
Musik og Spansk
Peter Poulsen (PP)
Musik og Tysk
Nyheder fra Musik
Meddelelser:
Orienteringsaften 13. januar kl 19.30
10. december Rytmisk Julekoncert Agora kl. 19.30