Spanskfesten var fyldt af god mad, skønne festdeltagere, dygtige dansere og god stemning. Bordene blev dækket på lærerværelset og fyldt med lækkerier lavet til lejligheden af spanskeleverne selv.
På menuen var bl.a. gazpacho, nachos, empanada, tortilla espanola, guacamole, chili con carne, crema catalana og ensalada. Også en enkelt italienerpizza havde fundet vej. Baren var lærerbemandet og afgav man bestilling på spansk, fik man slukket tørsten. Præmien for flotteste bordpynt gik til hold 1g sp/2, mens hold 2g sp/1 løb af med sejren i quizzen.
Aftenens underholdende indslag blev leveret i dramasalen af �Flamencoværkstedet� � NAG's egen Stina Tranum Kolsvik fra 1.a og 4 andre dansere foldede sig ud til andalusiske toner og gav en fejende flot flamencoopvisning, efterfulgt af en instruktion til de danseglade festdeltagere.
Tak til alle deltagere � også dem bag kulissen, Ole - for en god aften!
Saludos de
Hanne, Susanne, Martin y Kristine
Fotos: Michala Guhle Winther, 1.b