Af Caroline og Emma, 3.B
For nylig var vi med naturgeografi på en tur i København. Dagen startede ud i Industriens Hus, hvor vi hørte et oplæg omkring klima. Oplægget blev afholdt af en kvinde, der fortalte om deres 2030 plan for fremtiden. Hun fortalte, hvad de gjorde for, at gøre Danmark og EU opmærksomme på den store udledning af drivhusgasserne som CO2, der er skyld i den globale opvarmning. 2030-planen handler om den kæmpe forandring, der skal ske inden for de næste små 11 år. Målet er at få reduceret drivhusgasudslippet med omkring 70%. For at opnå dette mål, skal blandt andet fossile brændstoffer som kul, olie, naturgas osv. byttes ud med vedvarende energi.
Andet stop på turen var på Københavns Institut for Geografi og Geoinformatik. Her startede vi ud med at blive hentet af en Bachelorstuderende inden for geografi og geoinformatik. Den Bachelorstuderende og hendes medstuderende holdt et oplæg om klimaforandringerne. Senere fik vi lov til selv at arbejde med forskellige forsøg inden for emnet. I nogen af forsøgene skulle vi undersøge hvilken effekt global opvarmning har på Golfstrømmen (varm havstrøm). I disse forsøg fandt vi frem til, hvor store konsekvenser den globale opvarmning medfører.
Alt i alt var det en super spændende og læringsrig dag.