"484 håbefulde unge satte for noget tid siden kryds ved Nærum Gymnasium, da de skulle vælge deres fremtidige uddannelsessted. Det er en væsentlig stigning i forhold til 2014, hvor Nærum Gymnasium modtog 425 ansøgninger.
"Vi har i flere år i træk oplevet en ret stor søgning til gymnasiet, men i år sætter vi rekord med de 484 ansøgere. Det er vi naturligvis glade for," fortæller rektor Niels Hjølund Pedersen, som mener, at årsagen til den store interesse skal findes i skolens omdømme.
"Vi tror selv på, at de unge søger os, fordi de synes, det er en god skole. Vores elever laver gode resultater, og de har samtidig nogle sjove og udbytterige år her på stedet. Og nu har vi efterhånden eksisteret i så mange år, at det gode rygte spredes," fortsætter Niels Hjølund Pedersen."
Læs resten af artiklen i Ruderdalsdal Avis HER