NAG Airport – NAG’s sprogdag

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Agoraen fungerede som afgangshal, og kl. 12.05 stod alle passagererne, de 14 1g-klasser, klar til at gå gennem hver deres check-in- desk. Her fik de udleveret pasport med plads til visumstempler. Så blev passagerne ledt op til deres gate, studiecentrene. Her ventede 2g’erne på fire forskellige destinationer fra hvert sprogområde.

Man kunne fx komme til Senegal og tale fransk, til Peru og tale spansk, til Irland og tale engelsk og til Østrig og tale tysk. Stewarder og stewardesser, lærerne, var iført NAG Airs særlige uniformer, hatte og kasketter, og besætningen vejledte og guidede passagererne, så alt gik glat.

Da alle passagererne var kommet frem til deres gate, var vi endelig klar til at lette med NAG Air. 2g’erne havde forinden fx forberedt bingo eller udarbejdet øvelser som ”the od done out” eller en opgave, hvor man skulle finde transparente gloser i Fader Vor på de fire sprog. I år var opgaverne ensartet opbygget, så passagererne kunne opleve, at sprogene har mange gloser til fælles.

Velankommet til destinationerne gik hver 1.g-klasse rundt til boderne og løste opgaver på de fire sprog, der undervises i på stx. Message to all passengers-opkald markerede, at passagererne skulle rejse videre til næste destination.

Kl. 14.30 var det tid til at rejse hjem, og vi sluttede med at spille en kahoot med spørgsmål om den destination, der var elevernes sidste rejsemål.

Thank you for flying NAG Air!