Torsdag d. 2. december afsatte alle elever og ansatte ét modul til hyggeligt samvær i klasserne med juleklip og opsætning af alle mulige slags juledekorationer, herunder masser af julepynt til de fire juletræer rundt omkring på skolen.
Til hver klasse var der en kasse med materialer, sakse, lim, julekager, drikkevarer og andet juleknas. Der var forskellige konkurrencer til dagen, herunder den bedst dekoreret juledør og den længste juleguirlande.
Dagen er - sammen med den gratis morgenmad i december - den definitive Juletradition på NAG og er arrangeret af Hyggeudvalget.