Musical: Et helt specielt fællesskab

Billede i galleri. Klik for at åbne

Scene fra Disney High School Musical på NAG fra oktober 2016

Af Christina Kjær, 3.w

På Nærum Gymnasium har vi som elever mulighed for at melde os til projekter og dermed have indflydelse på hvad der sker på gymnasiet, og samtidig udfolde vores idéer. Det kan både være i diverse udvalg, som står for både events og den normale hverdag, men også i projekter som musicalen, som jeg har haft den store ære at være med i.

Det krævede 6 ugers hårdt arbejde og koncentration samt øvning i weekenderne op til forestillingerne. Men det vi fik ud af det, var det hele værd. Det kan beskrives som intet mindre end en oplevelse for livet. Man kom lynhurtigt ind i en kreds af søde, sjove og skøre mennesker, og det gjorde, at man havde fornemmelsen af at være inde i et helt bestemt sammenhold, som de andre på gymnasiet ikke var en del af. Om end man var skuespiller, danser, med i koret eller bandet, eller bag scenen, var det som om alle blandt de over 100 mennesker alligevel kunne snakke sammen, selvom man ikke kendte hinanden, netop fordi man var i musicalen sammen.

Det giver en helt bestemt følelse, at man lægger så meget arbejde og tid i noget, når man står på scenen foran publikum efter sidste forestilling. En ubeskrivelig fornemmelse. Jeg ville ønske jeg kunne opleve det hele endnu engang.

Christinas Kjærs artikel er efter tilladelse gengivet fra nagmusik.dk