Fredag eftermiddag sad 2. og 3.g'ere på skolen og sendte lange tanker til de nye 1.g'ere, som boltrede sig ved en arrangeret frokost på Skodsborg Strand i 25 graders varme.
Her havde de nydannede GF-klasser (for GrundForløbet) fælles picnic med efterfølgende fælleslege. Om aftenen er der intro-fest på skolen.
Det var den sidste intro-dag for GF-klasserne. Fra på mandag går det faste skema i gang med fagmoduler, screeninger og diverse introduktioner til skolens undervisning.