To lærere og fire elever var for nylig en tur til Istanbul i forbindelse med Comenius-projektet, Work Made E@sy. Comenius er et EU-projekt, som har til formål at skabe et samarbejde og en forståelse på tværs af de europæiske lande. I ”œWork Made E@asy” deltog elever og lærere fra 8 europæiske lande: Danmark, Island, Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland, Litauen og Tyrkiet.
Efter en 3-timers flyvetur landede vores fly i Istanbul, Tyrkiets største by med 13 millioner indbyggere, og det var med stor spænding at vi mødte vores tyrkiske værtselever, som vi skulle bo hos resten af ugen. Derefter gik turen mod vores midlertidige hjem, hvor vi tilbragte den første aften på at møde vores værtsfamilier. Selvom engelskniveauet varierede, var det ingen barriere for familierne, som mødte os med en fantastisk gæstfrihed og venlighed.
Tirsdag morgen mødtes alle elever, som deltog i projektet, på den tyrkiske skole, hvor hver nation lavede en præsentation om deres land og skole.
Om eftermiddagen var der udflugt til Atatürks palads. Atatürk, grundlægger af republikken Tyrkiet, er Tyrkiets store nationalhelt, og han blev idoliseret af enhver tyrker vi mødte.
Paladset var før Atatürk beboet af osmanske sultaner, så alle skattene fra sultanernes storhedstid var i paladset. Et fantastisk sted, som beretter om Tyrkiets historie, og som klart kan anbefales!
Om aftnerne var det de tyrkiske elever, som bestemte programmet. Det skal siges at vi havde forventet en stille nation af muslimer, hvor vi skulle bruge aftnerne på at bede og gå tidligt i seng. Den fordom blev sprængt i stykker, da vores værter fik os ind på en lille bar nær Istanbuls svar på Strøget, som kaldes Taksim. Her skulle vi prøve de tyrkiske drikke, og ud at danse til live-musikken som spændte fra nationale klassikere til den tyrkiske udgave af ”œI Will Survive”.
Den næste dag startede ligeledes på den tyrkiske skole, hvor vi skulle snakke om og sammenligne uddannelsessystemerne i de forskellige lande.
Om eftermiddagen skulle vi på endnu en udflugt. Så efter halvanden times ventetid, hvor tyrkerne lærte os de mest nødvendige tyrkiske fraser, sejlede vi med båd igennem Det gyldne Horn. Der blev taget billeder af den smukke udsigt, og nogle tyrkiske mødre underholdt med dans og musik.
Om aftenen holdt en af de tyrkiske drenge spisegilde for syv af os udlændige, samt vores værter, hvor vi fik i et væk af tyrkiske hovedretter og desserter.
Torsdag var der ikke undervisning på skolen, men alle fik købt souvenirs til deres familier derhjemme og om eftermiddagen skulle vi på arkæologisk museum. På museet var der en masse porcelæn fra forskellige perioder i den tyrkiske historie, og hvordan de ændrede sig gennem tiden.
Om aftenen tog undertegnede i fællesskab med to spanske elever og syv-otte tyrkere med båd fra den europæiske del, hvor vi boede, til den asiatiske del af byen. I mørket kunne man skue ud over Bosporus-strædet og se lysene fra hele Istanbul, imens en musikant spillede flere tyrkiske kendinge.
Med stor sorg sagde vi fredag formiddag farvel til vores nye europæiske venner og til Istanbul, som fik os til at møde en kultur så ens, og alligevel så forskellig, fra vores egen.
Det var en tur, som vi endelig ikke ville have været foruden!
