I en tid med meget opmærksomhed på elevernes karakterjagt, gav rektor Preben Bruun sig i dag tid til at fortælle NAG's årgang 2014, at et karaktergennemsnit ikke fortæller det hele om et menneske. Talent og tilfredshed er noget, der tager tid at folde ud, var en af Preben Bruuns væsentlige pointer i årets rektortale.
Udover de mange eksamensbeviser blev der også uddelt en række boggaver til elever, som har deltaget aktivt i skolens elevaktiviteter og udvist godt kammeratskab til gavn for skolens fællesskab og hele gymnasiet. Priserne gik til Benjamin Lam for sit store arbejde som elevrådsformand; Martin Hemmingsen for elevrådsarbejde og engagerede tilstedeværelse i Studiecaféen;Signe Skov Henningsen for hendes mange elevaktiviteter, herunder elevbladet "Snaggen", samt Alexander Schierbeck-Hansen for sine flotte præstationer som faglig repræsentant for NAG. Anna Schrøder Lassen fik tildelt et legat fra Danske Bank i Lyngby Fonden for årets højeste studentergennemsnit.
Årets studentertale blev afholdt af Benjamin Lam. Ind i mellem var der indslag fra Musikkortet og NAG Showband. Til sidst rundede musiklærer Sebastian Svendsen af med NAG-Sangen, der kulminerede med alle undervisere på scenen med Preben Bruun i midten.
Det var Preben Bruuns sidste dimission som rektor, idet han går pension den 31. oktober. Preben Bruun har været rektor i 21 år, heraf de sidste 11 år på Nærum Gymnasium siden gymnasiets åbning i 2003.
Se flere billeder fra dimissionen på Rudersdal Avis HER
Se navnene på årets studenter på Frederiksborg Amts Avis HER