NAG-elevernes hårde arbejde åbner skole i Kenya

Billede i galleri. Klik for at åbne

Den nyopførte skolebygning i Bondo, Kenya. Foto: Plan Danmark

I nogle år har NAG-elever på én dag i efteråret indsamlet til Plan Danmarks Fadderbørn i Bondo, Kenya. Hver klasse har ét fadderbarn, som går i "arv" fra år til år. I september 2016 indsamlede eleverne over 200.000 kroner. Det beløb var ikke bare nok til til de 33 fadderbørn, men gav mulighed for meget mere.

De ekstra penge er blevet brugt til en spritny skolebygning, som kan huse tre børnehaveklasser i Bondo. Bygningen er netop blevet officielt åbnet af bl.a. lokale politikere med mange varme hilsener til eleverne for det imponerende indsamlingsarbejde. I et nyhedsbrev til NAG skriver Plan Danmark:

"Med jeres støtte er der opført en bygning til børnehaveklasseeleverne på Thim Primary School. Bygningen er lige blevet indviet i marts, og både børn, forældre og rektoren er meget begejstrede for de tre nye klasselokaler."

I en video fra Plan Danmark er beskeden til NAG's elever klokkeklar: "I kan godt klappe jer selv på skulderen".

Du kan læse Plan Danmarks nyhedsbrev HER og se videoen herunder: