Forfatterskolen på Nærum Gymnasium afholdte kort før Jul sin afsluttende bogreception, hvor de seje elever læste op af de bøger, som de selv producerede. Igen i år havde NAG fået to elever fra den rigtige forfatterskole - Deniz Kiy og Rasmus Daugbjerg - til at undervise eleverne.
Eleverne på årets forfatterskole havde mod til at skabe tekster som på forskellige vis behandlede temaer, som gik tæt på de udfordringer, som de unge står med i dag. Intet var for stort og intet var for småt, når eleverne med både humor og alvor tog fat om klima, angst, perfektionskultur, de sociale medier og om fornuftens vilkår i en postfaktuel verden.
De meget forskelligartede tekster havde en med stor spændvidde – fra det komiske over det poetiske til det alvorlige.
Under forløbet har eleverne arbejdet med skriveøvelser, tekstproduktion og tekstlæsninger.
Det konkret arbejde med teksterne blev suppleret med en udflugt til den rigtige forfatterskole bag Det kongelige Teater. Og i øvrigt deltog de i et oplæsningsarrangement på Litteraturhaus på Nørrebro.
Forfatterskolen på NAG er en del NAGademy, som hvert år arrangerer særlige forløb udover den almindelige skoletid.