Talentsæsonen er begyndt

Billede i galleri. Klik for at åbne

Den 22. oktober gik startskuddet til årets første infomøde for de kommende talenter på NAG. På mødet kunne de nye 1.g elever høre om de talent tilbud NAG tilbyder samt møde de elever, der allerede medvirker i talentprogrammer så som ATU (Akademiet for Talentfulde Unge), SCIENCETALENTER og Forskerspire til en uformel snak.

Allerede den 5. november i spisepausen vil der være et opfølgende møde i konferencen for de 1.g elever, der ønsker at ansøge om at være med i kampen om de attraktive pladser i ATU. Derfor håber vi på at se mange til dette møde, hvor der er vejledning i at skrive en god ansøgning. Husk ansøgningsfrist er allerede den 20. november.

Udover disse tilbud er der fart på det nye NAGademy, hvor forfatterskolen allerede er startet. Ligeledes kører talentforløbet "APP-design". Hvor elever fra alle årgange arbejder med at udarbejde deres egen app. Som bevis på deltagelse modtager du et diplom. 

Mange talent-hilsener fra
Lisa (TO) og Anders (ALA)