Alexander Schierbeck-Hansen fra 3.y er blandt landets 12 dygtigste fysik-elever. Nu skal han i sidste runde sammen med de 11 andre kæmpe om en plads i den Internationale Fysik-Finale.
”Min fysik-lærer, Jacob Rathje, opfordrede mig til at gennemføre hele den indledende prøve, så jeg brugte de ekstra timer på at gøre den færdig,” fortæller Alexander om den første runde tilbage i november. I mellemtiden har Alexander lagt flere hundrede konkurrenter bag sig, vundet den nationale fysik-finale og står nu foran sin største faglige udfordring i sit tre-årige gymnasieforløb.
Og det er bestemt ikke fordi Alexander har undgået udfordringer. Allerede i 1.g blev han udtaget af NAG”™s talentudvikling til Science Talent College. Her har han over de tre år fulgt otte særlige camps på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter af 3-4 dages varighed. Desuden har han deltaget i Georg Morh matematik-konkurrencen. Alexander har til fulde brugt de muligheder, han som NAG-elev har fået stillet til rådighed.
Her til januar begynder han at deltage i en række forberedelsescamps sammen med de 11 andre finalister, og i april skal der udtages fem, som deltager i den Internationale Fysik-finale til juli i Kazakhstan. Og han føler sig mentalt godt rustet.
”Jeg har ikke sat kryds i kalenderen, ” siger han. ”Alle de andre er knald-gode til fysik. I den sidste ende bliver det nok den mentale ro og koncentration, der gør forskellen. Resultatet af sådan en prøve er stort set afgjort i det øjeblik, man går i gang med den.”