NAG har plads til muligheder.
På NAG lægger vi vægt på at kunne tilbyde vores elever en vifte af talent tilbud, således at alle vores elever med særlige interesser har mulighed for at udvikle deres talent.

NAGademy
NAGademy er Nærum Gymnasiums interne talentprogram for elever med særlig interesse og lyst til fordybelse. Kurser på NAGademy henvender til sig elever på alle årgange, som har talent og lyst til at prøve kræfter med noget ud over det sædvanlige i undervisningen.

Undervisningen på kurserne er produktorienteret, og det forventes at eleven deltager aktivt i undervisningen og med udarbejdelsen af slutproduktet.

Undervisningen inddrager omverden enten i form af udefra kommende foredragsholder/underviser eller virksomheds/institutions-besøg. Eleverne modtager slutteligt et diplom for aktiv deltagelse i kurset. Se årets program for NAGademy her eller download det i pdf her

Eksterne programmer

Er du nysgerrig og har du interesse i netværk?

Ud over NAGademys interne tilbud, så er der mulighed for en række eksterne programmer inden for såvel den brede linie af fagområder som den mere specifikke med fokus på naturvidenskab.

Her på Nærum Gymnasium er vi tilknyttet:

• ATU (Akademiet for Talentfulde Unge) ved astra

• Science Talenter ved astra

• Forskerspirer ved Københavns Universitet

De har forskellige starttidspunkter alt efter, hvilket af tilbuddene der benyttes, så hold øje med plakater rundt om på gymnasiet, beskeder i Lectio samt orienteringer til skolens morgensamlinger!

Du kan også skrive en Lectio besked direkte til skolens Talentkoordinatorer: Anders Larsen (ALA) og Anna Kvistgaard Boelsmand (AKB)

Hvis du gerne vil vide mere om programmerne, så anvend følgende adresser til de respektive hjemmesider :

ATU - https://talentfuldeunge.dk/Om_Akademiet

Science Talenter - https://sciencetalenter.dk/gymnasiale-uddannelser/tilbud-til-gymnasieelever/

Forskerspirer - https://forskerspirer.ku.dk/spirer

Se nyheder om NAG Talentudvikling til højre her på siden