Deutsch im Beruf

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Dagen bød på oplæg fra repræsentanter fra dansk erhvervsliv, der arbejder med tysksprogede lande og derfor taler tysk i deres dagligdag. Derudover fik holdet indblik i Tysklands stærke position inden for mange opfindelser og produkter, samt et generelt overblik over forskellige brands fra de tysktalende lande (og nej, Kinderchokolade er ikke tysk).

Rollespil og indøvelse af tyske vendinger til brug i høflige, erhvervsrelaterede sammenhænge sluttede formiddagens program.

Efter frokosten var eleverne inviteret til dagens højdepunkt: speed dating med dansk erhvervsliv. Eleverne havde syv minutter til hver af de fremmødte repræsentanter, der på tysk fortalte om deres arbejde med tysksprogede lande – og de interesserede elever fra NAG holdet kunne stille spørgsmål – alt sammen på tysk. En udfordrende opgave, som blev klaret med stort engagement fra elevside!

Dagen sluttede med oplæg fra Deutscher akademischer Ausstauschdienst (DAAD)– en organisation, der understøtter studerende med stipendier, såfremt man ønsker at studere i Tyskland – en super mulighed for at tage på studieophold og få finansiel støtte uanset hvilket studie man er i gang med.