Tyskholdet 1gtyf8 var så heldige at kunne afslutte deres emneforløb ”Familie” med en levende beretning af Olivers mormor, Renate.
Og beretningen var ikke hvilken som helst: at flygte fra det tidligere DDR var en livshistorie, der både var spændende og dramatisk. Renate fortalte om livet som præstedatter i det tidligere Østtyskland og om hvordan hun af den østtyske stat ikke fik lov til at læse til farmaceut på universitet, fordi hun havde nægtet at være en del af den tvungne ungdomsorganisation FDJ ”“ Freie Deutsche Jugend.
Da Renate fik muligheden for at studere i Budapest, greb hun chancen. Hun mødte sin danske mand i toget til Prag og tilsammen planlagde de i 1966 ”“ efter at have kendt hinanden et stykke tid - en farlig flugt over Zagreb og Trieste til Sydtyskland. Alt gik godt og Renate blev seks uger senere gift med sin mand og flyttede til København.
Renates beretning var gribende ”“ 1gtyf8 lyttede til den intense livshistorie og stillede efterfølgende mange uddybende spørgsmål.