NAG Airport - en flyvende sprogdag

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Tirsdag den 19.9. var 700 rejsende og 25 flight attendants klar til at gå i luften med en anderledes sprogdag. Kl. 12.05 stod alle skolens 1gere parat til take off i Agoraen, som i dagens anledning var forvandlet til den store afgangshal i NAG Airport.

Efter indtjekning var skolens 2gere klar til at føre de rejsende til Tyskland, Storbritannien, Spanien og Frankrig med NAG Air. Velankommet til destinationerne var det tid til opgaver af forskellig art, som skolens 2gere havde forberedt på forhånd. Billeder skulle beskrives på fransk, brikker matches på engelsk, tipskuponer udfyldes på spansk og glose-bingo spilles på tysk i udsmykkede omgivelser, der tydeligt viste, hvor de rejsende var landet.

Efter første runde gik turen videre fra den ene destination til den næste, og sådan gik turen til alle sprog og destinationer. Fra stewardesse til kaptajn stod NAG Airs besætning klar med råd og vejledning fra første færd, til sidste elev havde tjekket ud med et udfyldt boardingkort krydset af i alle destinationer efter endt rejse.

Thank you for flying NAG Air!