Af Sara og Elaia 3.c
Hvorfor gider man at være på ferie i Salamanca? Hvad er pointen i at blive behandlet som får? Hvad er pointen i at være i udlandet, hvis du bare er endnu en turist, hyrdet rundt i busser, omringet af svedende, halvhjernede idioter fra Frankfurt og USA med deres solhatte og cardiganer, med deres transistorradioer og telefon-GPS’er, og som brokker sig over den eksotiske mad — “Åh, de laver det ikke ordentligt her, gør de, ikke ligesom derhjemme” — og stopper ved den første og den bedste og den eneste store Mac-a-Donald's, som de jo kender derhjemmefra, for derefter hurtigst muligt at halse til den nærmeste bodega, hvor de med genvundet kraft kan hælde den koldeste Carlsberg pils-bajer lige ned i løgneren, samtidig med at de sprøjter deres Derma-solcreme over deres skinnende, røde, blegfede krop, fordi de "stegte for længe" den første dag.
And now to something completely different!
Hvis du, ligesom Eric Idle, er træt af det turistinficerede sommer-Spanien, og tænker “åh nej tak, ellers tak”, så fortvivl ej! Salamanca-turen har noget helt andet at byde på. Man får lov at komme tæt på den almindelige spaniers hverdag. To og to bor man hos en familie, som man spiser frokost med hver dag, og har man svært ved sproget i starten, lærer man at tale med armene. Den sidste dag kører det som på skinner, der er ingen dikkedarer. Det er utroligt, men sandt.
Sådan en dag i Salamanca forløber cirka således:
Vi står op, får en spansk morgenmad, råber “¡Hasta luego!” til la familia, hvorefter vi lystigt og sultne efter ny læring, hånd i hånd, spadserer med morgensolen ned til ISLA, Salamancas sprogskole. Her møder vi de andre og har spansktimer, hvor der ikke er nogen kære mor. Det foregår kun på spansk, med en spanier - en meget pædagogisk én, og med den del af ens hold, der er på samme niveau, som man selv er. Når dette første lærerige input er afsluttet, får vi lov til at udnytte vores nytilkomne spanskviden hjemme hos mor og far, hvor der er stor frokost.
Skemaet herefter varierer. Det kan være alt fra byvandring til katedralrundtur. Når det så bliver fyraften - ved en 17-tiden - er der andre boller på suppen. Der får vi plads til en omgang cervezas med los amigos i eftermiddagssolen. Nu er der fri leg, og vi har tid til gå på tapas-crawl, ølsmagning, gåtur i den smukke, gamle universitetsby, eller hvad man nu kan finde på. Når det så bliver aften, kan man få sig en gang aftensmad, måske en piña colada eller en sangria og en gang salsadans. Klokken 00 skal vi så være hjemme, så vi er klar til en ny og spændende dag. Det eneste, der er at sætte fingeren på, er, at turen desværre slutter. Hverdagen banker på lige om hjørnet, og oktobers forblæste Danmark venter på os.
Post scriptum
Afslutningsvis vil vi bede jer om at fare med lempe, når I nu engang vælger at drikke hanevandet. Det kan hænde, at man bliver syg, så det står ud af begge ender i lårtykke stråler. Ikke at vi ved noget om det… Men husk på, det er en del af eventyret, og man kan stadig formå at få sig en overfed sprogrejse, selv efter sådan en omgang. Hvis det ikke siger noget om kvaliteten af sprogrejsen, så ved vi snart ikke.
