Skrevet af: Andreas og Sofie, 3.b
Forleden var 3.b samfundsfag fra Nærum Gymnasium til kommunalvalgsarrangement på Birkerød Bibliotek. Vi blev koblet sammen med en 3.g klasse fra Birkerød Gymnasium, hvor der på tværs af gymnasierne skulle udvikles og arbejdes intensivt med udviklings- og bæredygtighedsmål.
Arbejdet tog udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål, der blev bearbejdet på kryds og tværs af gymnasierne. Der blev løbende holdt oplæg fra både Stinne Maria Thomassen, klimamedarbejder i Rudersdal kommune, samt Anette Rosholm, der holdt oplæg omkring verdensmål i hverdagslivet. Som første-gangs vælger er det i høj grad privilegeret, at få muligheden for at lære, forstå og udvikle sine egne holdninger til, hvem der egentlig skal have et ord i vores kommunalbestyrelse.
Thøger Kirk, klimakorrespondent på DR og kendt fra programmet “Den Grønne Optur” med Joakim Ingversen, var ordstyrer uden aftenens valgmøde. Han var med til at holde politikerne på rette spor og tage imod spørgsmål fra salens deltagere. Formålet var at spørge og udfordre politikerne fra ni partier i Rudersdal omkring, hvordan man kan få FN’s 17 verdensmål inkorporeret i det kommunale arbejde. Diversiteten i spørgsmålene var stor og udfordrede politikerne, hvilket lagde op til en intensiv debat i samspil med eleverne.
Begivenheden var en del af et større sammenhængende valgarrangement på NAG og blandt eleverne. Onsdag d. 3. november er der et særligt kommunalvalgsarrangement, og fredag d. 5. november får NAG besøg af en mobil stemmeboks, lige som eleverne vil blive opfordret til at blive valgforordnede d. 16. november.