Der gøres meget for at de unge er med på beatet ved dette års Kommunevalg. Og NAG gør det til en del af den almene demokratiske dannelse at få mulighed for at møde de lokale politikere og afgive deres stemme.
Mandag d. 21. oktober var der paneldebat I Agoraen med kandidater til Regionsvalget. Her skulle eleverne bl.a. deltage med SMS-afstemninger om forskellige politiske dilemmaer. Læs mere på Rudersdal Avis HER
Torsdag d. 14. november blev der afholdt politisk markedplads på NAG. De lokale partier og politikere var inviteret til et direkte møde med deres kommende vælgere, men på en ny måde, hvor eleverne opsøgte deres politikere med konkrete spørgsmål, som der skulle svares direkte på ansigt til ansigt.
Fredag d. 15. november var en stemmeboks opstillet i Agoraen, hvor elever og lokale borgere kunne afgive deres stemme før selve valgdagen.
Tirsdag d. 19. november - på selve valgdagen - er der Demokratidag på NAG med deltagelse af en række kandidater til Kommunevalget, herunder Borgmester Jens Ive.