Ellipsen var i dag skueplads for et EU-rollespil med deltagelse af 2.g samfundsfagselever fra seks studieretninger. Eleverne var fordelt på syv fiktive medlemslande samt tre insitutioner i form af Kommissionen, Ministerrådet og et særligt udvalg fra Parlamentet. Desuden var der forskellige mediegrupper i form af seriøse aviser og mere sensationsorienterede aviser samt forskellige lobby-grupper.
Formålet med det hele var at få udarbejdet og vedtaget et EU-Direktiv om arbejdskraftens frie bevægelighed. Ellipsen summede af hektisk aktivitet, mens der blev diskuteret politik i et europæisk perspektiv, gennemført forhandlinger og skabt alliancer på kryds og tværs. Ind i mellem var der stormøder i Ministerådet, Kommissionen og Udvalget med repræsentanter fra enten medlemslandene, embedsmænd eller parlamentarikere, alt imens medier interviewede, stillede kritiske spørgsmål og lavede saftige historier
Hele Ellipsen var reserveret de tre moduler til rollespillet og skabte en helt særlig stemning blandt de deltagene studieretninger, og eleverne udtrykte bagefter begejstring for den måde, hvorpå EU-stoffet blev levende og engagerende.