1.f i Nationalbanken og Folketinget

Billede i galleri. Klik for at åbne

Af Klara Eckhardt Goldschmidt, 1.f

Tirsdags d. 9. februar var hele 1.f på samfundsfagstur til København. Vi startede med at besøge Nationalbanken, hvor vi fra klokken 9-11 fik et meget fint foredrag om bankens arbejde og hvad det går ud på. Her blev vi sat ind i verden indenfor renter, valutaen og pengeværdi, samt udbud og efterspørgsel, vores afhængighed af euroen, og hvorfor USA ikke er det og meget mere.

Vi hørte desuden, hvordan man fik arbejde i Nationalbanken, og hvilke uddannelseskrav de havde. Ydermere så vi også, hvordan stjålne penge kan genkendes, og at penge kan svøbes i andre former end dem vi kender og stadig have værdi ”“ f.eks. en stor mønt med dronningens ansigt på, med en værdi på 500 kr.

Derefter var vi på besøg i Folketinget. Her fik vi kl. 13 en rundvisning af socialdemokraternes folketingsmedlem Lea Wermelin fra Bornholms storkreds. Vi så de tidligere statsministres malerier (og hørte om de forskellige rygter bag dem), vi så lokalerne hvor politikerne holder møder og journalister sidder hævet bagest, vi så grundloven og resten af bygningen. Alt sammen imens vi fik nyttig viden og informationer om politikerne og loven.

Til sidst gik vi ind som tilskuere og overværede en spørgetime med statsministeren, hvor emner som aflønning af pleje- og netværksplejefamilier blev taget op. Her var statsministeren Lars løkke selvfølgelig til stede, samt Pia Kjærsgaard, Johanne Smith Nielsen og mange andre politikere. Dette gjorde vores forståelse af, hvordan deres debatter, diskussioner, afstemninger og møder finder sted, meget bedre. Alt i alt var det en god og lærerig dag med samfundsfag på NAG.

Meddelelser:

   Skolen har sommerlukket
   fra onsdag d. 3. juli kl. 12
   til torsdag d. 8 august kl. 8

   1. skoledag 1.g onsdag d. 14. august kl. 10


   Studieretningshæfte 2024

   Ferieplan 2024/25

   Optagelse på NAG

   Adgangskrav

   Studievejledningen

   NAG på Facebook

   NAG på Instagram

   NAG på TikTok