Af Sarah og Anna, 3.d
I år gik vadehavsturen ikke til det traditionelle vandrehjem i Tønder, men derimod til den tyske ø Sylt, som er reservat for natur og fugle. Vandrehjemmet vi boede på, lå ude midt mellem klitterne, og med vadehavet til begge sider.
Forinden vi ankom til Sylt, havde vi et stop på Rømø, hvor vi udførte feltarbejde på den 500 m brede strand. Vi opmålte kystprofil, vindprofil og indsamlede sedimentprøver flere steder på stranden. Derefter tog vi færgen til Sylt, hvor vi ankom på vandrehjemmet sent om aftenen.
Næste dag startede vi ud med en morgen-vandretur, hvor vi besteg forskellige udsigtspunkter på øen. Sylt er ikke særlig bred, men har en mere aflang form, så derfor havde vi udsigt til vandet til begge sider. Vi kunne se, at bølgerne er stærkere på den ene siden af øen afhængigt af vindretningen. Efter frokostpausen, som vi tilbragte i havnebyen Hörnum, havde vi endnu en vandretur ved Morsum Klint, hvor vi så på flere millioner år gamle aflejringer fra istidslandskabet. Jernet i jorden var oxideret, og havde farvet jorden rød.
Den sidste dag blæste det meget, men da det var fralandsvind, var bølgerne ikke særlig store. Vi besøgte Sylt Vadehavsmuseum, hvor der var udstilling om landskab og dyreliv på øen. På busturen hjem tog vi biltoget til Tyskland, hvor vi så på diger. Det har været en lærerig tur, og vi har fået en bedre forståelse for kysttyper, klit- og marsklandskaber og kystbeskyttel
