Kort før vinterferien havde 120 elever fra NAG en meget lang skoledag. Med mødetid kl. 8 og afgang kl. 18, var der afsat tid til en innovationscamp. Alle elever mødte op med en ide til en virksomhed og i løbet af dagen, blev mange sikkert gode ideer sorteret fra, da hver gruppe sidst på dagen skulle præsentere en ide med udgangspunkt i NABC-modellen. Denne model er udviklet på Stanford Research Institute, og går i alt sin enkelhed ud på at beskrive ideens Needs, Approach, Benefits og Competition.
Dagen foregik i tæt samarbejde med virksomheden 1CT og Teknologisk Institut, der hele dagen fungerede som konsulenter for eleverne. Det var ikke så meget elevernes ideer der var i fokus, men i langt højere grad deres evner til at anvende NABC-modellen på en ide. Sidst på dagen skulle eleverne med støtte fra en Pecha Kucha (20 sekunder pr. element) præsentere deres endelige ide for et dommerpanel. Som et lille ekstra krydderi på dagen fik eleverne et oplæg fra iværksætteren Thor Angelo, der fortalte om sit engagement i virksomheden Language Wire.