Danmarks sikkerhed i hænderne på 3.i

Billede i galleri. Klik for at åbne

3i foran Stevnsfortets dobbeltløbende kanontårn

Billede i galleri. Klik for at åbne

3i foran Stevnsfortets dobbeltløbende kanontårn

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Af Ruben Henius Rasmussen, 3i

Den 5. februar drog 3.i fra Nærum Gymnasium på ekskursion til Stevnsfortet i Rødvig Stevns.
Det tidligere Militæranlæg var oprindeligt NATOs allerforreste frontlinje under den kolde krig med østen. Fortets rolle var at levere information om al aktivitet i østersøregionen og herudover være ”hornblæser”. Det vil sige, at man herfra skulle nå at advare de andre NATO-lande om et evt. militærangreb østfra. Fortet blev altså et centralt led under den kolde krig, og kontribuerede heraf til, at Danmark blev trofast allierede med Vestens øvrige stormagter.

I dag fungerer Stevnsfort som et koldkrigsmuseum, hvor der er mulighed for at se de respektive faciliteter samt autentiske rammer. Udover missiler og kampvogne byder museet på diverse aktiviteter, heriblandt et rollespil som 3.i tog del af. Under ekskursionen har klassen gennemgået et plausibelt kontrafaktisk scenarie af den kolde krigs mange problematikker og krisesituationer.
Rollespillet foregik således, at klassens enkelte elever skulle varetage forskellige repræsentative ministerposter, blandt andre, statsminister, forsvarsminister mm., herudover var pressen repræsenteret samt Forsvarets Efterretningstjeneste, Sundheds- og Ældreministeriet osv.
Med rollerne på plads, blev den første problematik givet: 500 østeuropæiske flygtninge ønsker asyl i Danmark. Komparativt til nutidens flygtninge- og migrations problematikker lyder dette muligvis relativ fredsommeligt, men for statsministeren ”Sebastian Lykke” var dette dagens første problemstilling. Sebastian og de respektive ministrere, skulle nemlig tage stilling til om der kunne være sovjetiske spioner iblandt disse. Udmeldingen fra statsministeren var en afvisning af asylansøgningerne i Danmark.

Den nyansatte statsminister fik heraf lært hvorledes alle beslutninger ville møde modstand…
Den fiktive presse kritiserede nemlig hans bestemmelse og mangel på etik og morale.
Rollespillet fortsatte herefter, hvortil konflikten blandt NATO og Warszawa-pagten eskalerede.  Der kom kontinuerligt nye problemer og overtrædelser, hvilket igen medførte, at der skulle tages større og mere drastiske beslutninger.

Alt i alt lærte eleverne fra 3.i den kolde krigs mange komplekser, samt hvorledes én beslutning kunne videreføre et hav af multiplikatorer.