Dagen startede ud med et varmt bad, eller i hvert fald for nogles vedkommende. Den helt store begivenhed denne dag i Albanien var fejringen af forårets kommen, som er en nationalhelligdag i Albanien. Dagens første udfordring for 2.i blev derfor bykvartersanalyse, da mange museer havde lukket. Klassen blev delt i mindre grupper og sendt af sted til bydele i hele Tirana. Nogle fik lov til at undersøge Tiranas yderste afkroge, mens andre analyserede Tiranas rigere bymidte.
Efter et par timers analysearbejde og interviews af lokalbefolkningen gik turen videre til en landsby, som befandt sig en time væk fra Hotel Ferari. Byen var en gammel fæstningsby og befandt sig på en bjergskråning med udsigt over området. Her fik 2.i en rundvisning på Skanderbeg museet. Museet handlede primært om den albanske nationalhelt Skanderbeg, som ikke blot er kendt i Albanien men i hele Europa på grund af hans strategiske evner, hvilket gjorde at albanerne kunne holde stand mod det voksende Osmannerrige.
Dagen sluttede af med et besøg på en velsmagende restaurant med en udsigt over hele byen. Til sidst kunne man gå frit i Albaniens og fejre forårets kommen med de lokale.