NAG's Internationale studieretning med bl.a. samfundsfag på engelsk havde forleden et særligt FN-arrangement med alle tre årgange og gæster fra Aarhus.
1.h, 2.h og 3.f udgør alle hver deres årgang af den internationale studieretning på NAG. Sammen havde de inviteret en lignende international studieretning fra Egaa Gymnasium i Aarhus til et FN-rollespil. Her skulle de hele eftermiddagen på engelsk og på vegne af 15 forskellige stater gennemføre benhårde, hektiske og komplicerede forhandlinger i Sikkerhedsrådet om konflikten mellem israelere og palæstinensere i Mellemøsten.
Efter middag på NAG var der om aftenen arrangeret debat-konkurrence (på engelsk, naturligvis), og dagen efter var det en tur ud i virkeligheden med besøg på den amerikanske ambassade og i Udenrigsministeriet.