Det betaler sig at få trænet skriftlighedskompetencen. Det mener i hvert fald 10 adspurgte NAG-elever, der fremhæver muligheden for fordybelse, arbejdet med præcisionen samt det, at stoffet simpelthen sidder bedre fast, som vigtige argumenter for at huske skriftligheden i den daglige undervisning.
Onsdag inden påskeferien stod i skriftlighedskompetencens tegn, og i de i øvrigt helt normale moduler kastede skolens elever og lærere sig (delvist motiveret af tysk mælkechokolade) ud i en lang række forskellige skriftlighedsøvelser. I 3.k havde man i religionsundervisningen arbejdet skriftligt med centrale buddhisme-begreber, hvilket ifølge Cecilie ”hjælper til en bedre forståelse og gør begrebsanvendelsen mere præcis”. De to klassekammerater bakker op: ”Det, man skriver, bliver tit bedre end det, man siger”, pointerer Michelle, mens Tuxen fremhæver, at ”det jo i bund og grund handler om at filtrere det unødvendige fra ”“ det handler om præcision.”
I 1.b hæfter Mikkel, Mohamed, Lasse og Emran sig desuden ved, at skriftlighedstræningen optimerer både forståelse og hukommelse. ”Når man bare læser eller hører noget, kan det godt flyve ind ad det ene øre og ud ad det andet, men hvis man skriver, er man nødt til at vide, hvad man skriver. Det er vigtigt.” Og Lasse suppleres af Mohamed, der bemærker, at man jo ”gemmer det, man har skrevet, så man kan komme tilbage til det senere.”
At skriftlighedstræningen dels bidrager til at få stemt de skriftlige afleveringer overens med lærerens krav og dels til at ”blive sikker på, hvad man selv mener”, eller slet og ret kan være ”en god måde at komme i gang på”, som Mathias og Frederikke fra 2.d påpeger, var således blandt de erfaringer, elever og lærere gjorde sig på denne SK-onsdag. Ansporet heraf vil vi forhåbentlig alle fortsætte med at bruge skriftligheden til at lære mere endnu.
