Digtets natur og naturens poesi

Billede i galleri. Klik for at åbne

Sabina 3.w: Et tværfagligt naturtalent

Sabina Beheshti fra 3.w formåede for nylig at fange noget så vanskeligt som digtets natur i forbindelse med en essay konkurrence udskrevet af Statens Naturhistoriske Museum. Så godt at hun var blandt konkurrencens top 10 finalister ud af flere hundrede deltagere.

Eller var det omvendt? Sabina fangede måske i virkeligheden ikke mindre end naturens poesi? Ikke desto mindre lykkedes det med dansk-lærer Susanne Leschlys inspiration Sabina at kombinere en grundig digt-analyse fra faget dansk og en bioteknologisk indfaldvinkel. Sabina er selv hardcore naturvidenskabelig fra NAG's bioteknologiske studieretning.

"Det er super dejligt at få lov til at konkurrence med andre om at bruge sproget i en frisk og finurlig måde", siger Sabina om sin deltagelse og afsluttende topplacering. "Jeg bliver indfanget af essayets muligheder, og jeg er glad for dommerpanelets sans for mit essay."

Her kan du læse dommerpanelets udtalelse om Sabinas essay:

Sabina Beheshti (Nærum Gymnasium): ”Naturens flygtighed”

Kan naturens flygtighed forklares, spørges der her. Skribenten inddrager Emil Aarestrups digt ”Angst”, og læser dets eksistentielle tema: angsten for flygtighed
parallelt med den flygtighed, der er naturens vilkår. Det er fint, at forfatteren inddrager den konkrete begivenhed, da den såkaldte ligblomst blomstrede i Botanisk Have, som et billede på ”naturens opfordring til at gribe øjeblikket”. Biokemi kan forklare meget om naturen, men det er gennem litteraturen, vi bliver opmærksomme på os selv som mennesker med frie valg, og dermed også frie fravalg, pointerer forfatteren.

LINK