Maria Suhr Lillebæk 2.u
Til foredraget ”Menneske eller bakterie?”, gik Anne Bresciani i dybden med menneskets tarmflora.
Mennesket indeholder 2 kg bakterier og i tarmen er der mellem 300-1000 forskellige arter bakterier. Når man har et højt antal bakterier , er der mindre risiko for inflammation og metabolske sygdomme såsom type 2 diabetes.
Der blev for et par år siden opdaget 3 menneskelige enterotyper, som hver er karakteriseret ved et højt indhold af en bestemt bakterieart. Man er i gang med forskning af disse enterotyper, som er uafhængige af alder, køn, nationalitet med mere, for at finde ud af om der er nogle typer som er bedre til at optage medicin end andre.
Nervesystemet i tarmene kaldes det enteriske nervesystem, og ved hjælp af vagusnerven kan hjernen og tarmen kommunikere. Forsøg på deprimerede mus, har vist at tarmbakterier kan påvirke sygdomme som autisme, depression og ADHD. Man placerede en deprimeret mus i et bassin med vand, som hurtigt opgav at svømme, mens en deprimeret mus påvirket af bestemte tarmbakterier, blev ved med at svømme.
Det er muligt at ændre sin bakteriesammensætning, blandt andet ved at ændre sin kost, eller ved at få en fækal mikrobiel transplantation (FMT), hvor man får transplanteret tarmfloraen fra en anden rask. Denne form for transplantation kan bruges mod blandt andet CDIF bakterier. CDIF kan danne sporer, som er et dvale stadie hvor bakterien er inaktiv, og gør den i stand til at overleve længe. Antibiotika kan dræbe bakterierne i tarmen, men CDIF sporerne dræbes ikke, og er derfor i stand til at overtage tarmen. FMT bruges primært i disse situationer, og er effektivt i 95% af tilfældene. Anne Bresciani sluttede sit foredrag af med at konkludere at der stadig er meget man ikke ved om bakterierne i tarmene. Bakterierne styrer os mere end vi troede, og i fremtiden vil det måske være muligt at behandle nye sygdomme med tarmbakterier.
