Forleden afholdte personaleforeningen eftermiddagscafé. Tina Lensvold tryllede i køkkenet og fik på forbavsende kort tid komponeret nogle yderst velsmagende lagkager. Eftermiddagen gik med snak om løst og fast, et pust i en hektisk hverdag.
Anledningen blev desuden brugt til at sige tak til Helle Thoregaard og Dorrit L�b for en velarrangeret og gennemført personaletur til Berlin for nylig. Næsten alle ansatte tilbragte ca. 3 døgn i den tyske hovedstad med udflugter, foredrag og fornøjeligt samvær.
Normalt har personaleforeningen en gavekasse, der frivilligt trækkes i lønnen, men gaverne til Helle og Dorrit var finansieret i form af en særlig indsamling blandt medarbejderne. En særlig gestus for en særlig indsats.