Udover rektor og vicerektor er ca. 90 undervisere beskæftiget på NAG med at føre ca. 950 elever gennem skoleåret. Men derudover er der ca. 20 medarbejdere, som på den ene eller den anden måde får dette enorme luftskib til at holde sig i luften.
Disse medarbejdere er hverdagens helte. De får vores andres hverdag til at fungere og hænge sammen. De klarer det administrative, det tekniske, det praktiske. De bidrager til at give underviserne det overskud, som skal til, når NAG's kerneværdier skal omsættes til dagligt arbejde sammen med eleverne.
Nagym.dk vil i løbet af året bringe en række små portrætter af disse medarbejdere. Sætte ansigt og et menneske på deres professionelle funktioner.
De enkelte portrætter vil stå her forneden med de seneste først.
God fornøjelse!