3.u på Klippeøen

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

3.u undgik alt kaos og afspærring fra VM i cykling, da de d. 20. sep. spændte og glade drog mod Bornholm. Her ventede dem tre videnskabelige og udfordrende dage med fagene biologi og idræt i fokus.

Trods en klasse opdelt af samfundsfag og idræt var alle elever sammen om at cykle fra Gudhjem til Hammerknuden, en tur i modvind på 19 km hver vej. Pakket godt ind i tykke trøjer, vindtætte jakker og gode vandresko vandrede de rundt blandt hedelyng og brombærbuske på Hammerknuden. De blev belært om flora og fauna på det nordlige Bornholm og fik lidt med hjem til videre undersøgelse.

De skulle senere den dag prøve grænser med klatring, repelling og tovbane over Opalsøen. Det krævede mod at træder ud over kanten for at fire sig ned af væggen. Nogle elever tog mod til sig og prøvede også den 293 meter lange tovbane som starter i 50 meters højde hvor man suser mod Opalsøens overflade med 60km/t. Det var adrenalinen som fortrængte de 19 km som ventede ved hjemturen. Eleverne havde hjemmefra men også under dagenes udflugter samlet information til aftenernes foredrag.

3.u satte også fødderne på Christians Ø efter en noget gyngende sejltur. En hyggelig gammel klippeø hvor sjældne arter af fugle kan leve og eksotiske planter kan vokse. Med en beskeden og hjælpsom befolkning på 106 er 14 skoleelever. Endnu engang satte 3.u sig på cyklen af sted mod Svaneke Bryghus hvor der ventede dem smagsprøver,  mens der blev fortalt om videnskaben bag det at brygge øl.

Efter at have cyklet 50 km på to dage var glæden ikke stor, da helligdomsklipperne og Døndalen stadig manglede et besøg. 12 km op- og nedstigning ventede ømme lår og baller.  Der blev hoppet på klipper undersøgt grotter samt følt på vandets kræft i det smukke vandfald midt inde i en skov. Tre vellykkede men hårde dage har givet næring til biologi og idræts timerne samt 3.u's sammenhold. Tak for en dejlig tur!