Årets studieture

Billede i galleri. Klik for at åbne

2.b på studietur til Island

Vores tur til Island har været fyldt med mange gode oplevelser som har gjort, at vi alle har fået uforglemmelige minder for livet. Islandsturen har givet os alle en følelse af at komme tættere på hinanden, som har knyttet os endnu tættere.

I 2.b var vi lidt skeptiske omkring, at vi skulle til Island, og at det ikke var et varmt land, som en del andre klasser skulle. Vi sammenlignede Island med et land, som kun havde deres natur som højdepunkt.

Dog viste det sig, at Island var den ultimative destination for eventyrlystne sjæle. Turen tog en overraskende drejning, og har været langt bedre end vi nogensinde havde forestillet os. Tanken om at skulle pakke alle sine huer, tørklæder og varmeste trøjer i stedet for badetøj og alt ens sommertøj var lidt en stemningsdræber for klassen, da vi fik analyseret vores rejsedestination. Vi synes dog, at det har været hele kuldechokket værd.

Det med, at komme hen til et koldt land, hvor størstedelen af turen skulle bestå af gåture kunne godt skræmme os lidt, men vi har fået en helt anden opfattelse af lange gåture i den friske og sprøde islandske luft. Naturen var helt ekstraordinær og intet at sammenligne med den danske natur. Man tænkte slet ik over kulden, da hjernen ikke kunne tænke på andet, end det flotte landskab, som vi bevægede os i.

Vi så ting, der var uforglemmelige, og som vi aldrig vil glemme. Vi så vandfaldet Gullfoss, sprudlende gejsere og vi fik også oplevelsen af at bade i varmekilder. Vi red på islandske heste gennem det smukke tundralandskab. Nogle fra klassen var også på hvalsafari, hvor de blev klædt godt på, imens de sejlede ud på havet, for at spotte hvaler. Som i kan høre, har vi ikke kedet os på turen, men derimod fået oplevet en masse nye ting. I sandhed et minde for livet.

I Danmark kender vi skolekulturen som værende noget anderledes end den er i Island. Vi besøgte nemlig et Islandsk gymnasium på studieturen, hvilket var en spændende oplevelse, da skolekulturen var en del anderledes. De islandske skole er meget konkurrencepræget, og havde alle det formål, at være den bedste skole i Island. Derfor havde den skole, som vi besøgte, en temauge, hvor der var et nyt tema hver uge. Derfor kom vi direkte ind i et festtelt i deres ”agora” hvor der var høj musik og god stemning.

Skolen i Island var også meget strikse omkring hvor højt snit man skal have for at komme ind på skolen. Som i kan høre, var skolekulturen en del anderledes end vi er vant til, så det var klart en oplevelse, som man ik vil glemme, da det altid er spændende, at leve sig ind i en ny og anderledes hverdag.

Se videoer fra nogle af årets studieture på NAG Facebook HER

Eller på NAG Instagram HER

Eller på NAG TikTok HER