Elev-afsked med rektor Preben Bruun

Billede i galleri. Klik for at åbne

Rektor Preben Bruun ankommer i god NAG-stil til elevernes farvel-arrsngement

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Det siger noget om viljen til virkelig at ville overraske afgående rektor Preben Bruun, at det lykkedes 1.100 elever, 120 medarbejdere og hans hustru Hanne at holde dagens store elev-begivenhed hemmelig for ham. 

Elevrådet stod bag dagens program, der startede allerede kl. 6.45 med at puste store balloner op, én for hver klasse på NAG. Kl. 8.45 forlod alle elever og lærere undervisningen for at strømme ned i Agoraen og gøre sig klar til modtagelsen. Kl. 9.15 ankom en synligt overrasket Preben Bruun i passende veteranstil med chauffør til en Nærum Hovedgade linet med hujende elever med flag og ElPrebsidente-masker.

Fra en en særlig arrangeret sofa kunne Preben og Hanne nu nyde kaffen og elevernes hyldest til deres afgående rektor. Og selv om de nuværende elever kun har kendt Preben i maksimum lidt over to år, så udtrykte både elevrådsformandens tale og en elev-produceret film imponerende forståelse for hans mange års arbejde for NAG, både før skolens opførelse og åbning i 2003 samt i de efterfølgende 11 år.

Indslagene var ikke uden elev-humor. Talen takkede Preben for at have reddet så mange unge mennesker fra en sørgelig skæbne på VG, og filmen indeholder en kongelig scene, hvori Preben kroner NAG's kronprins og kommende rektor, nuværende vicerektor Niels Hjølund Pedersen. Det er en scene så velklippet og velcasted, at den med sikkerhed vil går over i NAG-historien, som enhver ægte kroning.

Til sidst afholdte værterne et lille talkshow-agtigt interview med Preben og Hanne. Det var her en tydelig bevæget Preben, som udtrykte sin taknemmelighed for elevernes varme hyldest og slog fast, at NAG i bund og grund er som det er på grund af eleverne: De tidligere, de nuværende, og de kommende.

Der er formel afskedsreception for Preben Bruun fredag d. 24. oktober kl. 14.30 - 16.30 i Agoraen. Preben har sidste arbejdsdag på NAG fredag. d. 31. oktober