Det er dagen før 40 årsdagen for den skelsættende folkeafstemning om EF-medlemskab d. 2. oktober 1972. Den danske Europaminister Nicolai Wammens kalender er proppet med aftaler. Alligevel giver hans sig tid til et kort besøg på NAG.
Ministeren tages imod ved hovedindgangen af rektor og en gruppe undervisere i samfundsfag, som har overtalt ministeren til at komme. Det går derefter stærkt gennem Agoaren og lærerværelset på vej over i idrætshallen, hvor tre 3.g klasser er i fuld gang med et innovationsprojekt om EU.
Dagsprojektet går ud på at udvikle ideer til, hvordan man får unge til at interessere sig for EU. De tre samfundsfaglige studieretninger har desuden lige været på studietur til Bruxelles. De er derfor fagligt væbnet til tænderne til dagens opgave og Ministerens besøg.
Ministeren virker oplagt og taler sig varm, men er også mandsopdækket af embedsmænd, der skal sørge for, han kommer videre i sit program. Alligevel insisterer Nicolai Wammen på at give sig tid til at gå lidt rundt blandt eleverne og høre om deres innovationsarbejde. Vinderne af dagens innovationsprojekt er en gruppe fra 3.h (se sidste billede)
Europaministeren besøger NAG
Nyheder
Meddelelser:
Orienteringsaften 13. januar kl 19.30
8. december Julekoncert Nærum Kirke kl. 15
10. december Rytmisk Julekoncert Agora kl. 19.30