Ofelia Fischer Godske fra 2.x er en del af en NAG mission. At NAG til næste år får tildelt et Grønt Flag som en skole, der gør sig ekstra umage for at tilstræbe en miljørigtig dagligdag.
”Vi er kun lige begyndt,” siger Ofelia. ”Det er sindssyg vigtigt, at vi sammen prøver at tage et ansvar og ikke bare være forbrugere.”
Et flag fra Friluftsrådet er noget man skal gøre sig fortjent til. Fra starten af dette skoleår har Miljørådet under MAC-udvalget på NAG derfor taget en række initiativer. Der er opstillet pantspande til overskydende flasker. Sammen med chef-pedellen Ole Heiselberg har man set på, hvordan man kan spare op til 5 % strøm. NV-forløbet i dette skoleår for alle 1.g’ere og andre forløb i naturvidenskabelige og samfundsfaglige fag på forskellige klassetrin fået har en særlig bæredygtig dimension, og den kommende Naturvidenskabelige Festival på NAG med deltagelse af elever fra Folkeskolen i området vil en have særlige miljø-boder.
Det tager et helt skoleår at gøre sig fortjent til en Grønt Flag. Hvis det lykkes, kan NAG få flaget til næste skoleår og have det i 12 måneder. Man skal derfor løbende gøre sig fortjent til det.
”Vi er ni elever, som forsøger at få dette til at lykkes. Vi prøver at gøre en indsats for at informere og involvere andre. Men vi gør det ikke alene. Vi har fået stor opbakning fra ledelsen, elevrådet, pedellerne og ikke mindst Helle Jarden (Red: underviser), og vi håber at kunne inspirere alle til at give en hånd med,” fortæller Ofelia.
Du kan se mere om Fritidsrådets Grønt Flag HER