Kasper: Fra NAG-elev til elite-forsker

Billede i galleri. Klik for at åbne

Kasper bor stadig i Rudersdal og tog sig tid til at besøge sit gamle (meget nye!) gymnasium

Som 3.g'er på NAG modtog Kasper Mackeprang i 2008 et rejselegat af daværende Undervisningsminister Bertel Haarder, så han kunne komme til den internationale kemifinale i Budapest. Forleden modtog Kasper som én af Danmarks EliteForskere et rejselegat på 200.000 kroner af Forskningsministeren og Kronprinsesse Mary.

Efter studentereksamen begyndte Kasper på kemi. Han fik tilbudt og begyndte sin PhD samtidig med han afsluttede sin Master. I dag har Kasper 1½ år tilbage af sin PhD. Han har fået udgivet fem internationalt anerkendte videnskabelige artikler om sit projekt. Nu skal han bruge rejselegatet til at besøge kolleger og deltage i konferencer i bl.a. Schweitz, Spanien, Polen, Frankrig og USA . Der er sket meget, siden han gik på NAG i 2005-2008.

"Vi var den første årgang på den nye gymnasieordning. Jeg kan huske, at både vi elever og lærerne var noget forvirrede. Og NAG var stadig meget, meget nyt," fortæller Kasper om sine tre år på NAG. "Men Nærum gav mig mulighed for at finde ud af, hvad jeg var god til, og støttede mig op fagligt og menneskeligt." 

Kasper fik som NAG-student bronze ved Budapest Kemi-finalen i 2008. Nu ligger verden bogstavelig talt for hans fødder. Kasper er 25 år.

Læs mere om Kaspers PhD og fornemme pris HER

Læs NAGYM-historien om Kasper fra 2008 HER

Meddelelser:

   Orienteringsaften 13. januar kl 19.30

   Besøgsdage december/januar

   Optagelse på NAG

   Adgangskrav

   Studieretningshæfte 2025


   8. december Julekoncert Nærum Kirke kl. 15

   10. december Rytmisk Julekoncert Agora kl. 19.30

   Ferieplan 2024/25

   Ferieplan 2025/26

   Studievejledningen

   NAG på Facebook

   NAG på Instagram

   NAG på TikTok