I weekenden d. 22.-26. januar var 38 af medlemmerne af Elevrådet og Repræsentanternes Råd i Berlin. En årlig tur, der styrker sammenholdet i udvalgene og skaber venskaber på tværs af årgange og klasser. Med formandsparret til at sætte tonen, har eleverne haft tonsvis af oplevelser: Leget tourister ved Brandenburger Tor, set ambassader, taget billeder ved jødemonumentet, følt historien ved Checkpoint Charlie og Berlinmuren, shoppet i KaDeWe, besøgt Rigsdagen, travet til toppen af derFernsehturm, oplevet den lokale kolorit i form af en klassisk döner i de sene nattetimer og mange andre ting.
Men vigtigst af alt er det sociale: ”Det er fedt, at vi alle er sammen på tværs af årgangene og når man har været med flere år i træk, så opstår der nogle rigtig stærke venskaber,” siger Martin fra 3.I. Han har været med på turen for 3. år i træk, og siger også, at det er vildt fedt, at man især som 1.g”™er tager af sted og kun kender folk fra møderne, men kommer hjem med 37 nye venner.
”I og med at vi styrker sammenholdet, får vi også lettere ved at samarbejde når vi kommer hjem,” supplerer Sascha fra 1.D. De to har siddet i Elevrådet sammen siden sommerferien, men kendte ikke hinanden speciel godt før turen. Efter at have delt værelse i 4 dage, er de dog ikke i tvivl om, at turen har været rigtig god ”“ ikke blot for deres venskab, men også for udvalgsarbejdet, på grund af det specielle bånd, som opstår i udvalgene, når man er sammen hele tiden i 4 dage.
Elevrådsformand Frederik fra 2.Y er enig med Martin og Sascha, og han påpeger også, at det kulturelle indspark, som de har fået under turen, vil åbne deres horisont i det daglige elevrådsarbejde og give dem endnu større visioner for elevdemokratiet.