Hvis man som udefrakommende lige stikker hovedet ind i Agoraen på Nærum Gymnasium, kan man fra i dag se et enestående kunstværk af skulptøren Bjørn Poulsen (født 1959).
Kunstværket, der er skabt fra ituskårne Margretheskåle og med titlen Navigatør, er fra 2009 og har blandt andet været udstillet på Charlottenborg og Den Frie. Bjørn Poulsen er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og modtog i 2020 Carl Nielsens-Legat, der er Danmarks største hæderspris til danske kunstnere.
Carl-Nielsens Legat skriver om Bjørn Poulsens værker:
”Værkerne tager ofte afsæt i en grundform, der dekonstruktueres og derefter opbygges til nye konstruktioner. En proces, som Bjørn Poulsen med sin sikre formsans behersker til perfektion. Et karakteristisk eksempel kan være den kendte Margretheskål, som Bjørn Poulsen slog store mængder i stykker af for senere at sammennitte fragmenterne til en serie skulpturer.”
Bjørn Poulsen er begejstret for kombinationen af værket og Agoraen på Nærum Gymnasium, fordi de sammen udgør både en kontrast og en lighed. Om placeringen i Agoraen siger Bjørn Poulsen følgende:
”Agoraen er et vanskeligt rum at stille en skulptur i, fordi det er så enormt stort og også meget dynamisk med balkoner, trapper etc. Alt vil blive småt. Men lige denne skulptur fungerer måske fordi den danner sit eget rum, lukket inde som den er i sin akrylkasse. Den lukker sig om sig selv, men åbner sig i sin transparens samtidig mod rummet.”
Og på spørgsmålet om elevernes store interesse for hans værk svarer han:
”Måske handler det om, at mine ting tit er visuelt pågående, fysisk voldsomme og så samtidig mystiske. Det gælder nok ikke mindst Navigatør. Den ligger og svinger mellem det genkendelige og det gådefulde. Det genkendelige er Margretheskålene, det mystiske er det, at de er kapslet inde i en farvet membran. Og så formen selvfølgelig, der både er organisk klump og konstruktion på samme tid, og dermed ubestemmelig, måske lidt science fiktion og cyborg-agtig.”
Rektor Niels Hjølund Pedersen er ikke bare begejstret for elevenes nysgerrige modtagelse af værket. Han håber, at alle i lokalsamfundet vil få glæde af Navigatør og udtaler:
”En generation af NAG-elever og mange andre vil forundres over det særlige værk. De vil spørge sig selv: ”Hvad mon det er? Hvad skal det? Hvad er det lavet af?”. Og netop forundringen, der åbner de unges verden mod hidtil ukendte horisonter, er en del af NAG’s DNA. Det ligger så fint i forlængelse af gymnasiets dannelsesopgave.”
Kunstværket er ikke en anskaffelse, men kunstneren har gavmildt udlånt det til skolen på ubestemt tid. Her kan værket nu skabe forundring, refleksion og glæde i det daglige.
