NAG-skrivetalenter

Billede i galleri. Klik for at åbne

Katharina Lindhardt og Line Skjold Gydesen fra 2k er udvalgt blandt gymnasieelever fra hele landet til at deltage i et eksklusivt skriveværksted. Her vil en (rigtig) forfatter give dem feedback, så deres tekster bliver endnu bedre og skarpere.

Tre 2g-klasser fra NAG deltog tidligere på skoleåret i projektforløbet ”Håbefulde historier” arrangeret af organisationen Børn, Unge og Sorg. Forløbet, der bestod af et spændende materiale, oplæg og workshops, mundede ud i, at alle elever skrev deres egen tekst om sorg. Efterfølgende indsendte elever fra alle de deltagende gymnasier deres tekster til en skrivekonkurrence, hvor Børn, Unge og Sorg udvalgte de tre bedste tekster. To af dem kom fra Nærum Gymnasium!

Når Line og Katharinas vindertekster har været gennem skriveprocessen med den professionelle forfatter, sendes de forbedrede tekster til Politiken, som udvælger én tekst, der skal trykkes i avisen.

Line og Katharina er enige om, at Børn, Unge og Sorgs projekt har været rigtig spændende og en god oplevelse. ”Det har været fedt at kunne skrive om så mørkt et emne som død og sorg og samtidig gøre det smukt”, siger Line. Og Katharina nikker og tilføjer: ”Vi er også blevet mere bevidste om, at skrivning er en måde at bearbejde sorg på”. De glæder sig begge til at deltage i skriveværkstedet med forfatteren Karen Siercke, som allerede har givet dem de første idéer til, hvordan de kan forbedre deres tekster. Senere på måneden skal de mødes med hende og lægge sidste hånd på deres værker.

Meddelelser:

   Orienteringsaften 13. januar kl 19.30

   Besøgsdage december/januar

   Optagelse på NAG

   Adgangskrav

   Studieretningshæfte 2025


   8. december Julekoncert Nærum Kirke kl. 15

   10. december Rytmisk Julekoncert Agora kl. 19.30

   Ferieplan 2024/25

   Ferieplan 2025/26

   Studievejledningen

   NAG på Facebook

   NAG på Instagram

   NAG på TikTok