Sport på Nærum Gymnasium

Billede i galleri. Klik for at åbne

På NAG har vi nogle rigtig gode idrætsfaciliteter

Vi har en stor boldhal med klatrevæg på den ene endevæg. Vi har adgang til Rundforbi Stadion med mange fodboldbaner og atletikstadion. Derudover har vi en udendørs kombibane og et veludstyret styrketræningslokale, som I også kan bruge uden for undervisningen.

På NAG er der idræt med plads til alle

Udover den almindelige undervisning i idræt, hvor du får et indblik i kroppens muligheder og begrænsninger og en forståelse for egen sundhed samt afprøver en lang række idrætsgrene, som atletik, basketball, ultimate og performance, deltager vi i gymnasiestævner i blandt andet basketball og ultimate.

På NAG er der bl.a. følgende centrale idrætsaktiviteter

Vi har mange gode idrætstraditioner på NAG og er i fuld sving med at skabe nye. Hvert år afvikles der NAGadeløb, et festligt 5 km motionsløb for hele skolen. Og der arbejdes på højtryk for at få stablet en idrætsdag for hver af de 3 årgange på benene i skoleåret 26/27.  Af andre aktiviteter kan nævnes træningsprojektet i 3.g og 3.g B-niveau skiekskursionen til Norge.