Elever fra tyskholdene havde i fredags fornøjelsen at høre om tysk hip hop – fortalt af den danske hip hop kunstner Pede B.
I sit oplæg sammenlignede Pede B. blandt andet dansk og tysk hip hop – tyske rappere tager lige som danske rappere udgangspunkt i deres hverdag, deres hjemstavn og til dels deres kriminelle baggrund.
Også det tidligere Østtyskland blev inddraget, da hip hop florerede på bedste vis - også i den del af det delte Tyskland.
Pede B leverede ud over sit oplæg og musikvideoer af forskellige tyske kunstnere også et eget bidrag, idet han improviserede en rap med udgangspunkt i tre ord han forinden havde bedt eleverne om at bidrage med.
Efter en tur i afdelingen gangsterrap endte oplægget med en soft song af den østrigske rapper Chakuza.
Alt i alt en vellykket fællestime med masser af information om tysk hip hop i selskab med en af Danmarks kendte rappere.