Luft under vingerne

Billede i galleri. Klik for at åbne

NAG fokuserer i sin internationaliseringsstrategi på udvikling af interkulturelle kompetencer som f.eks. kommunikation på flere sprog, viden om samfundsforhold og kulturer i andre lande. Det gælder ikke mindst eleverne, men naturligvis også underviserne.

NAG deltager 2011-2013 i et større Comenius-projekt med otte andre partnerlande, som giver mulighed for, at en vifte af medarbejdere prøver kræfter med det at skulle samarbejde med kolleger fra mange forskellige kulturelle baggrunde. Bo Svane og Anders Larsen er blandt de medarbejdere, som har været involveret i projektets første år, og de er begge begejstrede for de kompetencer, som de her får lejlighed til at udvikle.

”Man støder så sandelig på en anden mødekultur end den gængse danske”, fortæller Bo om sine erfaringer omkring bordet, når der skal tages beslutninger. ”Man tager af og til nogle beslutninger, hvor man bagefter kan komme i tvivl, om alle nu er med på, hvad det egentligt var, man besluttede”.

Når ca. 20 kolleger fra ni deltagerlande mødes rundt omkring i Europa foregår meget på vandreture og restaurationsbesøg i værtsbyen. At kunne begå sig socialt i det selskab er også en vigtig interkulturel kompetence, fremhæver Anders. ”Det sociale er mindst lige så vigtigt som det formelle og med til at ligestille deltagerne, der alle er med, fordi de er åbne og nysgerrige efter andre perspektiver på det at undervise”, siger han og tilføjer, at det er en spændende udfordring at netværke internationalt på NAG”™s vegne. Bo nævner desuden det berigende i at udveksle viden om de forskellige uddannelsessystemer og undervisningsformer, det sætter vores egen måde at gøre tingene på i perspektiv.

Hvad får man ellers med sig hjem? ”Man får trænet sine kommunikative færdigheder og diplomatiske evner”, fortæller Bo. Og Anders”™ erfaring er meget den samme. ”Der kan meget let opstå misforståelser i sådan et selskab. Man blive ekstra opmærksom på, at alle skal høres, og deres holdninger skal respekteres. Det skærper accepten af, at tingene kan gøres på en anden måde en den typiske danske måde”.

Comenius-projektet har indtil videre ”“ under ledelse af Annette Weiss Garne ”“ sendt medarbejdere til Saarbrücken, Istanbul, Sevilla og Siauliai (Litauen). NAG skal selv være vært for projektet i 24-28. september 2012, hvorefter turen går til Sicilien, Island og London.

Note: Billedet til artiklen er fra Comenius-samlngen i Litauen: 25 lærere og 60 elever fra ni lande

Meddelelser:

   Orienteringsaften 13. januar kl 19.30

   Besøgsdage december/januar

   Optagelse på NAG

   Adgangskrav

   Studieretningshæfte 2025


   8. december Julekoncert Nærum Kirke kl. 15

   Ferieplan 2024/25

   Ferieplan 2025/26

   Studievejledningen

   NAG på Facebook

   NAG på Instagram

   NAG på TikTok