Anders Ellegaard Nielsen fra 3.w (bioteknologi/matematik) har kvalificeret sig til den danske 2012 finale i Biologi. Først står den på træning på Ålborg Universitet, og i dagene d. 21-23. marts finder finalen sted på Århus Univesitet.
"Jeg ser frem til at beskæftige mig med biologi på universitetsniveau", siger Anders med beslutsomhed. Han lægger ikke skjul på, at han gerne ser sig selv på én af de fire danske pladser til sommerens internationale finale i Singapore. Til det har mål har han lagt en ganske ambitiøs taktik: "Flid, biologi, flid, biologi, mere flid og mere biologi", fortæller han.
Anders er lidt af et konkurrencemenneske, men han værdsætter også meget det samarbejde, der er i træningsperioden. Han fortæller desuden, at hans "personlige træner" - underviser Birgit Justesen - og klassekammeraterne i 3.w har været en stor støtte og opbakning bag det hårde faglige arbejde.