Hvorfor skal vi lære Almen Sprogforståelse (AP)? Det spørgsmål er der hvert år flere elever, der stiller sig selv og deres lærere. Hvis man vil have et mindre fagligt tungt og grammatisk svar, så kan man måske kaste et blik på retslingvistikken eller rollen som sprogdetektiv.
I årets første fællestime for hele 1.g årgangen kom sproget under lup, da vi havde besøg af en vaskeægte sprogdetektiv, der hjælper politiet med at opklare sager ved hjælp af viden om sprog. Man kan jo spørge sig selv, hvordan viden om syntaks, morfologi, retstavning og semantik kan være en hjælp i et opklaringsarbejde, hvor man jagter hårdkogte kriminelle som mordere og kidnappere? Og hvad gør man hvis man kun har antagelser men ikke konkrete beviser i fx afpresningssager?
Dette gjorde det 75 minutter lange foredrag netop klogere på. Med afsæt i autentiske politisager i ind- og udland, hvor sprogbrug og sprogligt særkende var i fokus, hørte vi fx om Dialektdrabet og Una-bomber sagen, og blev ført gennem eksempler fra kidnapningssager, trusselsbreve og mordsager, hvor bevismaterialets sproglige fingeraftryk har været afgørende for dommen.
Undervejs blev eleverne også inviteret til at tage stilling til en række eksempler fra den virkelige verden, som de kunne afprøve deres AP skills på. Her blev der bl.a. diskuteret sproglig vildledning, hvor man med vilje laver om på sin måde at skrive på, samt hvorvidt ChatGPT kan være en hjælp i opklaringsarbejdet.
Alt i alt et interessant oplæg, der gav et blik på, hvordan Almen Sprogforståelse kan anvendes i praksis.
