Tunge stolper, ukrudt og World of Warcraft

Billede i galleri. Klik for at åbne

3.x på biblioteket sammen med pizza-præmien og deres matematik-lærer Ishak Gürleyik

Mark, Emilie og Claes fra 3.x samt resten af NAG tilbragte fredag d. 10.9. dagen med på forskellig vis at indsamle penge til NAG's Fadderbørn. De tre elever er gode eksempler på, hvad arbejdet egentlig indebærer.

Sammen med tre andre fra klassen satte Mark et hegn op på en villagrund. Det var faktisk hårdt arbejde, siger Mark.

"Først skulle der graves huller. Så skulle nogle mega-tunge stolper i jorden. Det var faktisk en ret lun dag, så der blev svedt og stønnet undervejs", fortæller han om arbejdet, der varede næsten fem timer. "Men heldigvis havde moren sørget for rigeligt med slik og kondivand på dagen."

Emilie elsker at gå i haven sammen med sine forældre. Det benyttede faren sig af på dagen. Efter han havde klippet hækken, stod hun tilbage med en halv dags arbejde bl.a. i form af plæneklipning, sammenrivning, ukrudtslugning og terrassefejning.

"Mine forældre var på arbejde, men det var hyggeligt at selv gå derhjemme, få noget fra hånden og samtidig kunne bidrage til et godt formål", fortæller Emilie med en kort smilende sidebemærkning om, at næste gang er det faren, som skal fælde et træ.

Claes valgte en lidt anden løsning på dagen. Sammen med fire venner spillede de en online turnering i World of Warcraft (WOW) og vandt på den måde penge til indsamlingen. 

"Det lyder måske meget nemt, men det tog faktisk 11 timer fra vi begyndte at varme op til de to runder, vi overlevede, før vi måtte stå af. Vi tabte til et af de hotteste hold på WOW", siger Claes med fortjent stolthed i stemmen.

Sådan brugte 3.x NAGfadder-dagen på at indsamle skolens højeste klassebeløb, hvilket af PlanBørnefonden blev belønnet med en klassetur til Frankies Pizza. Mark, Emilie og Claes fortæller, at klassen i skrivende stund endnu ikke har bestemt sig til den endelige dato for middagen.

I alt indsamlede NAG's elever 256.620 kroner til deres egne Fadderbørn og andre formål i landsbyen i Kenya hos PlanBørnefonden.

Meddelelser:

   Orienteringsaften 13. januar kl 19.30

   Besøgsdage december/januar

   Optagelse på NAG

   Adgangskrav

   Studieretningshæfte 2025


   8. december Julekoncert Nærum Kirke kl. 15

   10. december Rytmisk Julekoncert Agora kl. 19.30

   Ferieplan 2024/25

   Ferieplan 2025/26

   Studievejledningen

   NAG på Facebook

   NAG på Instagram

   NAG på TikTok