Alt er meget anderledes i Kina

Billede i galleri. Klik for at åbne

Af Victor og Marouschka, 3.w

Trafik i Kina
I Kina er kulturen omkring trafikken meget anderledes, end vi kender den herhjemmefra. Hverken fodgængere eller bilister respekterer stopsignaler, hverken fra lyskurverne eller ordensmagten, som er placeret på hvert eneste gadehjørne. Det er med nerverne udenpå tøjet, at man må kaste sig ud foran bilerne, som flittigt benytter hornet til at rydde vejene for forgængere, cyklister og andre forstyrrende elementer, hvis man vil over en vej.

De har aldrig set hvide mennesker før
Man føler sig som noget af en turistattraktion, når man som dansker bevæger sig rundt i Beijings gader. Specielt omkring de egentlige turistattraktioner såsom Den Forbudte By, Sommerpaladset, Himlens Alter, Den Himmelske Fredsplads med flere. Det lod til, at alle de kinesere som var ved attraktionerne samtidig med os kom fra landet. Opmærksomheden blev meget hurtigt flyttet fra de flotte bygningsværker til de halvblege, lyshårede danskere, som gerne stillede op til fotos. Og da først en kineser fik lov til at tage et billede, så ville alle, og så blev vi hurtigt omringet.

Kung fu ”“ skolebesøg
En af de bedste oplevelser var, at vi fik lov til at prøve kræfter med kung fu (Gong fu) på Nærum Gymnasiums venskabsskole BNDS (Beijing National Day School). Vi forstod ikke et ord af, hvad vores instruktør sagde, men han kunne lære os en simpel sekvens blot ved hjælp af at vise og lave lyde. Det var super fedt!